Ingen over, ingen under og ingen når op på siden af champagne, når det gælder de bedste bobler. Århundredes udvikling fornægter sig ikke, om det er den kalkrige jord, kærligheden for boblerne eller begge dele, så smager god champagne bare bedst!
Er champagne bare champagne?
Champagne er en mousserende vin, der udvikles ved en sekundær fermentering af hvidvin. Måden man præger sødmegraden på i en champagne er via “dosage”. Doseringen af sukker efter den sekundære fermentering er det som definerer graden af sødmen af champagnen, der går fra:
- Brut Nature: meget knastør = Ingen sukker eller under 3 g/liter af sukker
- Extra Brut: knastør = mellem 0 and 6 g/liter af sukker
- Brut: meget tør = mindre end 12 g/liter af sukker
- Sec: halvtør = mellem 17 & 32 g/liter af sukker
- Demi sec: halvsød = mellem 32 & 50 g/liter af sukker
- Doux: meget sød = mere end 50 g/liter af sukker
Hermed kan vi konkludere at champagne ikke bare er champagne, men at findes hel verden at opleve om man kaster sig ud i den.
Druerne i en champagne varierer
Måden man producerer champagnen på kræver at man over holder regler og lovgivning, der er inden for méthode champenoise. Blandt andet indeholder lovgivningen regulativer om vindruedyrkning og de tilladte druesorter:
- Chardonnay (grøn drue)
- Pinot Meunier (blå drue)
- Pinot Noir (blå drue)
Chardonnay er den drue, der er med til at give vinens nerve og finesse. Ofte oplever man en længere lagringspotentiale med champagner, der indeholder chardonnay, da vinen med tiden udvikler en elegant frugtighed. Pinot Noir, Bourgognes ædle drue, skaber vinens struktur og giver dybde. Pinot Meunier er den nok mest undervurderede drue af de tre, den tilføjer i særdeleshed vinen mere frugtighed og charme.
Champagnen og maden
Lad os slå fast: champagne er en glimrende ledsager til mange retter, og er en vintype til hele måltidet om man forstår at kombinere det rigtigt. Normalt siger man at en brut champagne er til østers og kaviar, det er i de fleste tilfælde også rigtigt, men hvad nu hvis champagnen er rosé, blanc de blancs (ren chardonnay) eller fadlagret og forsat i en brut udgave?
De enkelte kældermestre er fantastiske til at skabe variationer, toner og nuancer, der gør hver enkel champagne til sin helt egen. Når Richard Geoffroy, der har været Chef de Cave hos Dom Pérignon siden 1990 skal skabe endnu en ny Vintage årgang, er det med et enkelt års druers fortolkning af vinen, han gør det med, dermed variere de enkelte årgange. Når Eric Lebel, Chef de Caves hos Krug sammensætter sine Cuvée champagner, er hvert glas Krug Grande Cuvée frugten af mange års håndværk og tålmodighed. Her demonstrerer man kunsten at blande mange år, netop det udtryk ville være umuligt at skabe med vine fra blot et enkelt år.
Dette beviser kompleksiteten i at sammensætte champagne og mad. Det kræver, at man sætter sig ordentligt ind i den præstation, der ligger i ramme både mad og vin. Tager man en Moët & Chandon Impérial Brut går den bedre sammen med andre retter end en Moët & Chandon Impérial Brut Rosé. Begge champagner er “brut” udgaver, men er vidt forskellige da sammensætningen af blenden er meget anderledes.
Naturen skaber vinen
Champagne skabes i respekt for naturen og med naturen, specielt om man tænker på de årgange, hvor man laver Vintage vine. En Vintage vin er lavet af druerne fra kun en enkelt årgang, og kræver derfor den absolut bedste høst. Ved at lave non-vintage vine kan man blande druerne fra forskellige høste over flere årgange, igen er der stor forskel fra den ene brut til den anden.
Hvordan griber man denne problemstilling an – og vælger den rette vin til måltidet eller omvend. Det kræver en stor respekt for råvarerne, såvel om det er vinen eller maden. Som champagne-elsker er udgangspunktet altid vinen, vælg de vine du ønsker at servere, og skab en menu omkring dem.
Undervurder aldrig den oplevelse der kommer af, at man som vært har gjort sit hjemmearbejde og dermed skaber en stemning og oplevelse, der bliver en helhed for alle sanserne.
Skriv et svar