Værd at vide om tilstandsrapporter

Mange mennesker tror at en tilstandsrapport er lovpligtig og at den skal foretages, men sådan er det i virkeligheden ikke. En tilstandsrapport er ikke lovpligtig og den skal ikke foretages, men dermed ikke sagt at den ikke bliver foretaget. De fleste købere af hus vil gerne have at der ligger en tilstandsrapport, så man kan undersøge hvor slemt det står til med huset. Dette kan bruges til nedslag i prisen, for skal der bruges mange penge på renovering osv., så vil man gerne have nedslag så huset reelt set ikke bliver dyrere end man havde regnet med. Giver man den pris der er sat og så skal bruge mange penge oveni, så bliver det lige pludseligt et dyrt hus og derfor kunne man måske have fået et nyere og bedre hus til de samme penge.

Hvornår bliver en tilstandsrapport og hvad indeholder den?

Tilstandsrapporter bliver som ofte lavet ved hussalg, for at finde ud af hvad der er galt med huset, og se om der skal bruges mange penge på renovering eller ej. I en tilstandsrapport står der fejl og mangler ved huset og den vil blive foretaget af en bygningskyndig.

Oplysningerne i en tilstandsrapport giver et indtryk af et billede af bygningens stand og holdbarhed. Når man foretager en tilstandsrapport kigger man på hvordan huset er i forhold til sin alder og huse der er blevet bygget i samme årstal eller lige deromkring. En tilstandsrapport gennemgår alle de vigtige elementer i et hus, dog må den bygningskyndige ikke slå hul i vægge eller andre steder for at se om der er noget galt bag væggene.

De ting der bliver tilset er: sokler og fundamenter, kældre, ydervægge og indervægge, vinduer og døre, lofter, etageadskillelser, gulvkonstruktion, gulve, indvendige trapper, tagkonstruktion, bad og toilet, og til sidst bryggers. Alle fejl og mangler bliver skrevet op og noteret, så sælger og køber kan se hvad der skal laves. Mange tror at en tilstandsrapport er en garanti fra mod fejl og mangler, men det er det på ingen måder.

Det er en vurdering af boligens stand i forhold til alder. Derfor skal man være opmærksom som køber og man skal ikke bare tro på at tilstandsrapporten viser det helt rigtige billede af huset. En tilstandsrapport er ikke lovpligtig, men hvis der ikke foreligger en tilstandsrapport på et hus, så bed sælger om at få lavet sådan en, da det giver et overblik over eventuelle fejl og mangler.

Hvordan bedømmes skaderne på K skalaen i en tilstandsrapport.

Der findes 6 forskellige tegn i en tilstandsrapport og her vil de 6 blive forklaret:

1. Det første tegn der kan stå er IB, hvilket betyder at der ingen bemærkninger er. Dette kan der sagtens stå ud for nogle af tingene i en tilstandsrapport, men det sker sjældent at det er det eneste tegn man ser.
2. Det næste tegn er K0, hvilket betyder at der er nogle rent kosmetiske skader, men ikke skader som er væsentlige.
3. Det næste tegn er K1, som er mindre fejl, men ikke fejl som har indflydelse på bygningsdelens funktion. Det vil sige at det for eksempel ikke kan være at fugen er smuldret hel, da den vil have indflydelse på bygningsdelens funktion.
4. Det næste tegn er K2, som er alvorlige skader hvor bygningsdelens funktion vil svigte, det kan for eksempel være en smuldret fuge.
5. Det næste tegn er K3, som er kritiske skader, det er her hvor bygningsdelens funktion vil svigte helt og kan skade andre bygningsdele.
6. Den sidste og slemme, er UN, som betyder at det undersøges nærmere. Det betyder at den bygningskyndige ikke kan overskue konsekvensen af en eventuel fejl eller mangel. Hvilket betyder at det er slemt.

Læs mere om tilstandsrapporterne på den danske hjemmeside om tilstandsrapporter.