På trods af, at der ikke er nogen formelle lovgivnivningsmæssige krav til, hvordan menneskets bedste ven skal transporteres når du er ude at køre, er det en rigtig god idé at købe et transportbur til din hund.
Selvom du kører stille og roligt kørsel med 50 km/t vil et sammenstød kunne omdanne løse genstande i bilen til dødbringende projektiler. En hund vil herved blive kastet frem med en kraft svarende til 500 kg. Herved kan en løs hund i bilen være ekstremt farlig for både dig og dine med passagerer, udover hunden selv. Rådet for Sikker Trafik anbefaler derfor også, at din firbenede ven, er lukket inde i et fastgjort hundebur, når i er ude at køre.
Udover alle disse sikkerhedsmæssige fordele der er ved at transportere din hund i bur, er der også en helt åbenlys fordel. Nemlig den fordel, at du slipper for at have hundehår overalt i din bil. Dette er bestemt ikke noget der skal negligeres, hvis man som jeg har en hund der fælder meget.
Sådan vælger du det rette bur
Når du skal købe et hundebur, er der tre tommefingerregler du skal være opmærksom på
1. Hunden skal kunne stå oprejst i buret
2. Hunden skal kunne ligge udstrakt i buret
3. Hunden skal kunne vende sig i buret
Det er derfor bedst at du tager mål af din hund, både når den ligger ned og når den står oprejst. Så er du sikker på at du får et bur som passer til netop din hund. De fleste bure fås i størrelser til små hunde, mellemstore hunde og store hunde. Så du finder helt sikkert et bur der passer til netop din vovse. Det selvfølgelig også vigtigt, at du ved hvor stort bagagerummet er på din bil, så du ikke får købt et bur, som ikke kan være i bilen. Kan buret ikke være i bilen, kan du overveje at købe en hundesele så din hund kan spændes fast på bagsædet. Selvom selen ikke er så sikker som buret, er det klart at anbefale, hvis alternativet er en løs hund i bilen.
Når du anskaffer buret bør du gå efter en model, der er lavet af et holdbart materiale, som hunden ikke kan gnave igennem. Et godt råd er, at vælge et bur der er fremstillet i aluminium eller et andet solidt materiale, som hunden ikke kan gnave i stykker. Det betaler sig at investere i kvalitet.
Lad hunden vænne sig til sit nye bur
Når du har anskaffet dit nye hundebur, skal hunden have lov til, at vænne sig langsomt til den nye transportkasse eller det nye hundebur. Hunde går aldrig ind og lægger sig af sig selv, så du bliver nødt til at lokke hunden ind i buret. Det kan du gøre med foder og/eller hundelegetøj, læg gerne et af hundens tæpper ind i transportburet så buret har en lugt som hunden kender. Stil hundeburet i dit hjem, der hvor hunden kan lide at opholde, og lad det stå med åbne låger. Herved vil hunden langsomt begynde at vænne sig til buret, og det bliver ikke nogen skræmmende oplevelse for hunden at være i buret når i skal ud at køre. En del hundeejere anvender ligefrem hundeburet som et lille indendørs hundehus, hvor hunden kan opholde sig i inden døre.
Køb dit hundebur online på nettet
Som så meget andet i dag, findes der et bred udvalg af dyreartikler på nettet. Herunder også hundebure. Heldigvis er fremgår mål og dimensioner på langt de fleste sider, der sælger dyreudstyr. Der er også byttegaranti på de fleste steder. Du kan derfor trygt købe dit hundebur i en af nettets mange dyreudstyrsforretninger.
Skriv et svar