Som erfaren korrekturlæser er jeg ikke i tvivl: De færreste får korrekturlæst deres tekster ordentligt. Stave- og kommafejl er mere reglen end undtagelsen i reklametekster, specialer, bøger, aviser m.m. Det er ærgerligt, for en professionel korrekturlæsning koster ikke så meget, som mange måske tror.
Sagen er, at der i mange tilfælde er tale om forholdsvis korte tekster, som hurtigt kan redigeres. Det gælder bare om at finde én, som har flair for det. Altså én, som har “fejlfindingsgenet” og selvfølgeligt den nødvendige viden om sprogets strukturer og regler. Når teksterne kommer forbi en god korrekturlæsers skrivebord, kommer budskabet til at fremstå mere klart og uden forstyrrende småfejl, som kan irritere visse læsere.
Typiske problemer
Blandt de mange småfejl, som man finder igennem tekstredigering, er kommafejl nok det mest almindelige. Man kan diskutere, om det er det vigtigste i teksten, men man kan lige så godt få det rettet. I nogle særlige eksempler kan kommaet faktisk ændre betydning i en sætning. Lad os tage et eksempel: “Lad os spise farmor!”. I denne sætning gør det manglende komma, at sætningen kommer til at lyde absurd og grotesk. Det lille tegn gør den store forskel. Ved at sætte et komma før “farmor” markerer man, at det selvfølgeligt ikke er hende, der skal spises.
Problemer med stavning er også ret så hyppigt. Der kan være tale om ord, som besværlige for mange sprogbrugere. Når man bestiller en tekniker, skal man skrive det med et ‘k’. Skriver man ‘teknikker’ er det ordet ‘teknik’ i flertal. Den forkerte stavning ændrer altså nogle gange betydning. Ofte ser man også, at egennavne er stavet med lille begyndelsesbogstav. Det ser helt forkert ud, hvis vi fx staver ‘Danmark’ eller ‘Vestergade’ med lille. Her kan man ikke påstå, at det ødelægger betydningen. Men det sender alligevel et signal om inkompetence og sjusk.
Dobbeltkonfekt er noget, som mange ikke lægger mærke til, afhængigt af hvor tydeligt det er. Så lad os tage et af de meget tydelige eksempler, nemlig når nogen siger “jeg bakker baglæns”. Dette er dobbeltkonfekt, fordi ordet ‘bakke’ er helt unødvendigt. At bevægelsen går bagud, ligger allerede i ordet ‘bakke’. Det er overflødigt. Vi ser det også i sætninger som “Lad os samarbejde i fællesskab”, hvor mange måske ikke tænker over, at det er helt overflødigt med leddet ‘sam’ i ‘samarbejde’, for denne betydning ligger allerede i ordet ‘fællesskab’. Blandt de mange sjove eksempler i hverdagen ser vi “jeg tegner lige en rund cirkel på tavlen”, “vi kommer og leverer i morgen”, “ulovligt svindel”.
To ens ord efter hinanden: Man skulle ikke tro, at det var et særligt udbredt problem. Men man ser meget ofte en fejl, der består i, at skribenten har skrevet det samme ord to gange lige efter hinanden. Nogle gange har de slettet et ord, som skulle have været med. Denne fejl opstår, når skribenten stopper sin skrivning et sted og begynder lidt senere uden helt at kunne husk, hvad der allerede er skrevet.
Usammenhængende afsnit og sætninger: Når man skriver holder man kaffepauser. Når man kommer tilbage igen, er det en rigtig god idé at tjekke, hvad det er, man allerede har skrevet. For gør man ikke det, så vil nogle afsnit måske komme til at virke meget usammenhængende. Dette vil de fleste læsere opdage med det samme. Læseren forventer at tingene hænger sammen. Hvis man har to afsnit, som ikke hænger så godt sammen, er det ofte relativt let at forbedre det. Det kræver blot, at man indsætter et par sætninger, om “tager læseren ved hånden” og guider vedkommende igennem afsnittene. Dette også noget, som en god tekstforfatter skal have styr på. Et godt råd er naturligvis også at vise teksten til andre, før du publicerer den. Denne gratis korrekturlæsning kan betyde rigtig meget for den måde, som din tekst bliver opfatter på, uanset om det så er et speciale eller en reklametekst.
Skriv et svar