De fleste tror, at en revisor kun kan bruges til, at kigge et regnskab igennem – sandheden er dog den, at en revisor kan langt mere end dette. Det gælder bare om, at finde den helt rigtige!
Er du iværksætter og har dit eget firma, så kan din erfaring med revisorer dog været begrænset. Derfor får du i denne guide forskellige karakteristika og egenskaber, som du bør kigger efter hvis du lige nu overvejer, at hyre en revisor.
Dét at hyre en revisor er nemlig ikke kun forbeholdt store, etablerede firmaer – men også mindre virksomheder. Det som oftest skræmmer du mindre virksomheder væk fra overhovedet at overveje at få hjælp fra en revisor, er den umiddelbare høje løn som revisorfirmaet skal have. Dette er forståeligt, da mindre virksomheder sjældent har det helt store budget at rode rundt med.
I stedet for at se på revisorens høje timeløn, er det dog langt mere fordelagtigt at se på, hvilken værdi han kan bidrage med til firmaet. For hvad nu, hvis du på et år ligger 35.000 kr. hos en revisor – men til gengæld, så har han sparet dig for 70.000 kr.? Er det ikke en “deal” som du ville tage til hver en tid? Det ville jeg!
Revisorens færdigheder er mange og det er ikke kun besparelser han/hun kan hjælpe dig med. Det kan være alt fra generelle forretningsråd, bogføring og administration, skatterådgivning og endda helt over til IT-services. De fleste revisorer opererer nemlig under et “trusted advisor” princip, som i bund og grund betyder, at de gerne vil være knudepunktet for de vigtigste processer i din virksomhed. Et godt eksempel på dette er Inforevision som ligger i København.
For der er få ting, som er så “private” og ærlige som et regnskab – revisorens ekspertise. At samarbejde med din revisor omkring andre områder er derfor oplagt, såfremt du finder personen tillidsvækkende og indeholdende de fornødne kompetencer.
Men hvordan finder du så en revisor?
Godt spørgsmål.
Ét af de ældste tricks i bogen, kan her hjælpe dig i 90% af alle tilfælde. Spørg en bekendt! Kender du en som har sin egen virksomhed? Så hør ham ad! Kender du en advokat? Så spørg ham (advokater har tit et tæt samarbejde med revisorer). Du kan også kigge rundt på Foreningen Danske Revisorer.
Når du så har samlet en håndfuld referencer – jeg anbefaler 3 – så er det på tide, at kontakte dem alle.
Inden du kontakter dem er det dog en god ide, at gøre dig helt klart hvilken rolle du ønsker revisoren skal udfylde. Er det som forretningsstrateg? Til bogføring? Skatterådgivning? Eller noget helt fjerde?
Ved at gøre dette klart, hjælper du ikke kun dig selv men også revisoren da han så ved, hvad han går ind til og præcis hvad din problematik er.
Når du kontakter de forskellige revisionsfirmaer, bør du kigge efter disse 3 P’er
- Produkter (ydelser)
- Personlighed
- Pris
Produkter
De fleste revisionsfirmaer tilbyder et væld af forskellige produkter (eller services om man vil). Det kan være alt fra bogholderi, IT-services, køb/salg af virksomheder, skatteoptimering og naturligvis hjælp til regnskabet i form af revision. Er du en mindre virksomhed vil din krav typisk være få, men er du ambitiøs og ønsker at vækste, er det jo rart at vide at den revisor du vælger kan følge med dig? Så vælger du den selvstændige revisor med 1-5 ansatte, vil disses ydelser nok være meget begrænsede. Måske er det fint for dig? Det er i hvert fald noget af have i mente.
Personlighed
Revisorer er måske kendt for, at være lidt stive i betrækket og kun tænke på tal. Dette er der måske lidt om, men ikke alle revisorer er ens. I de større revisionshuse vil du typisk blive tilknyttet én fast kontaktperson. Hvordan er din kemi med denne person? Stoler du på ham? Er han kompetent? Brænder han for din sag? Der findes et utal af revisorer derude, så vælg ikke den første og (næst)bedste.
Pris
Det er ingen hemmelighed, at revisorer ikke tager til takke med 100 kr. i timen. Næsten uanset, hvordan man vender og drejer det, så er det en seriøs investering for de fleste virksomheder, at få tilknyttet en revisor. Spørg derfor direkte, hvad det koster – gerne på årsbasis inklusiv alle omkostninger. Du kan være sikker på, at firmaet godt ved hvad det kommer til at koste – ligeledes bør du!
Med disse 3 P’er er du nu en del mere klar til, at finde den rigtige revisor til din virksomhed. Held og lykke!
Skriv et svar