En tredjedel af dit liv foregår i sengen, og på samme måde som de andre to tredjedele påvirker dit liv med cirka to tredjedele, så påvirker den sidste del sjovt nok med en tredjedel. Mange har dog ikke helt nok fokus på at få den gode søvn, som er så vigtigt for et sundt og godt liv. Der er mange ting som påvirker din søvn, men jeg vil her i artikel beskrive de måske tre vigtigste og egentlig ganske simple ting du kan gøre for at få en bedre nattesøvn.
Friske luft og motion
Hvis du gerne vil sove rigtig godt, så er det vigtigt at få masser af frisk luft og motion hver eneste dag. Personligt kan jeg alle de dage hvor jeg ikke rigtigt har været ude og bevæge mig mærke hvor svært jeg har det med at falde i søvn. Du har måske ikke tænkt over det, men du har det ganske givet på helt samme måde. Hvis du ikke har fået dyrket motion en dag, og du først tænker over det sendt aftenen, så skal du dog ikke gå i panik over det. Du skal nemlig helst ikke dyrke sport 2 timer inden du skal i seng, da dette vil gøre at du er lang tid om at falde til ro.
Godt søvnmønster
Gå i seng kl 21 den ene dag og kl 01 om natten den næste dur ikke. Din krop kan simpelthen ikke finde ud af hvornår den skal være træt og hvornår den ikke skal være det. Det er meget nemmere at falde i søvn, hvis du holder et konstant mønster, og dette gælder også weekenden. Forsøg at gå i seng før klokken den slår 22 hver dag, og lige så snart du har gjort det til et fast mønster, så får du helt sikkert også en bedre søvn.
Invester i en ordentlig seng
Sengen er helt sikkert det vigtigste møbel i huset. Langt de fleste tænker ikke over det, og ville sikkert nævne sofaen eller spisebordet, hvis de skulle sige hvilket møbel de mener er det vigtigste. Når man lige tænker lidt over det, så bliver det dog nok ændret. Der er ikke noget dejligere end at ligge i en god seng, og hvis du har den følelse når du går i seng, så falder du helt naturligt også hurtigere i søvn. Hvis din seng er gammel og slidt, så vil du få en søvn, hvor du bevæger dig meget i søvne, da din krop hele tiden vil forsøge at finde en bedre position at ligge i. Det kan gøre at du ikke lige så let kommer i den dybe søvn, hvor vi virkelig bliver udhvilet, og det kan godt vægge din partner m.v.
Hvis din seng er mere end 10 år gammel, så trænger den højst sandsynlig til at blive udskiftet, og så bør du kigge efter en ny. Du bør investere det som husets vigtigste møbel kræver, og du bør altså undgå de helt billige fra Bilka, eller hvor man nu kan købe dårlige senge. Det er dog muligt at finde ganske fine senge til en rimelig pris. Et par tip til at undgå de helt dårlige senge er at undgå dem hvor der er koldskum og purskum i madras og topmadras, da dette først og fremmest bliver brugt fordi det er billigt. Derudover bør du finde en seng med en god fasthed. Mange køber ofte ikke deres seng fast nok. Hvis du vejer under 70 kg, så kan du nøjes med medium fasthed, men ellers skal du sikkert have fat i en fast fasthed.
Er du på jagt efter en ny seng, så kan du eventuelt læse denne test af senge.
Du kan læse flere tips til en god søvn her eller her.
Skriv et svar