Uanset hvordan man kommunikerer, så kommer man ikke uden om den skriftlige kommunikation. Den er med til at danne et indtryk hos dine kunder, ligesom den betyder meget for de rene og klare budskaber. Jeg anbefaler at bruge en god korrekturlæser, dvs. en korrekturlæser, som har den rigtige uddannelse og erfaring. Uddannelsen ser du som oftest på deres hjemmesider, og erfaringen afspejler sig i personens referencer.
Efter min erfaring vil en korrektør nærmest altid kunne finde fejl i tekster, og nogle gange rigtig mange. Det hænder også, at nogle af sætningerne er så dårligt formuleret, at det ødelægger budskabet. Det er ærgerligt, ikke mindst når man tænker på, hvor lidt det koster med en korrektør. Ofte er det jo bare et par sider, det drejer sig om.
Priser på korrekturlæsning
Priser fra 20 kr. – 60 kr. pr. side er det mest almindelige. Selvfølgeligt kan man undre sig over, at nogle ikke tager mere end 20 kr. Hvis de virkeligt kan deres fag, hvorfor så ikke tage meget mere. Men lade dig ikke narre af priser. Lave priser er ikke nødvendigvis udtryk for dårlig kvalitet. Fx kan det være, at din korrektør af en danskstuderende, som kun lige er startet som rådgiver. For at komme i gang kan han med fordel tilbyde lave priser. Det kaldes i øvrigt en penetreringsstrategi, altså det at man har noget, som er så særligt indbydende, at man kan trænge igennem i markedet. Omvendt kan det også tænkes, at nogle korrektører sætter prisen langt op for at få det til at se professionelt/vigtigt ud. Men igen vil jeg sige, at man ikke skal lade sig narre af priserne. Se på referencer og uddannelse. En person, som er uddannet cand.mag. i dansk vil normalt ikke have svært ved at lave en professionel redigering af tekster.
Kan man selv redigere?
Ja, langt hen ad vejen. Hvis du læser lidt om sprogrigtighed, fx hos Dansk Sprognævn, så kan du hurtigt sætte dig ind i nogle af de vigtigste forhold. Med lidt viden om sprogets regler og strukturer får du nemt rettet det meste af det. Derfor kan man sige, at korrekturlæsningen først bliver vigtig, når vi taler om “vigtige” tekster. Det er fx annoncetekster, som skal printes i tusindevis af eksemplarer. Her er det meget uheldigt, hvis man laver fejl. Det skete fx for et politisk parti for nogle år siden. Den slags fejl må undgås – og det koster ikke meget at få en professionel til at kigge på det. Sagen er jo også, at der nogle gange er mange mennesker, som i samarbejde skal lave en tekst. For mange kokke fordærver som bekendt maden.
Korrektur af specialer
Mange specialestuderende er bange for, at der er for mange fejl i deres tekst. Det er der flere årsager til: For det første er det en meget vigtig tekst, og der er ingen tvivl om, at sproget har en betydning, om ikke andet så på det indirekte niveau. For det andet er mange usikre på, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, fx hvad angår komma. For det tredje så kan man blive “blind” over for sin egen tekst, når man har set på den flere gange om dagen i lang tid. Selv erfarne skribenter og korrektører kan lave fejl, når de sidder for længe med den samme tekst. Fx kan man overse, at man har skrevet det samme ord ord to gange lige efter hinanden. Der er i øvrigt en psykologisk forklaring: Vi har gennem tiden lært at overse de ting, som ikke skal bruges til noget. Dvs. at overflødige ord eller tegn overses, for de skal jo ikke bruges til noget. Det er hjernen, som er indstillet til at smide irrelevant information ud. Derfor ser vi ikke altid, når en ord bliver gentaget i teksten. Så du fx, at jeg gentog et ord i denne tekst?
Skriv et svar