Seniorer må ofte erfare at det med alderen bliver sværere og sværere, at komme rundt i sit eget hjem. Dørtrin, løstliggende tæpper og løse ledninger langs væggene udgør store forhindringer. Særligt ledninger og tæpper medfører en væsentlig risiko for at falde. Det er svært at opgøre præcist hvor mange ældre der egentligt kommer til skade som følge af, at de er faldet i hjemmet, men tidligere undersøgelser viser, at det formentligt er helt op mod 30.000 danskere årligt.
Selv helt almindelige dørtrin kan udgøre en særdeles stor udfordring, hvis man eksempelvist bruger rollator indendørs. En almindelig rollator vejer normalt fra 4 til 8 kg. Derfor kan den være svær at løfte op over et dørtrin, også selvom der blot er tale om få centimeter. Først skal de forreste hjul løftes op, derefter skal man køre frem, og endeligt skal de bagerste hjul med – og samtidigt skal man passe på ikke selv at snuble over trinet.
I denne vejledning vil vi beskrive hvordan du med få midler kan gøre dit hus rollator-venligt. Rådene kan også bruges, hvis huset skal indrettes til en kørestolsbruger eller blot dårligt gående personer.
Der skal laves udligning ved dørtrin
Der findes som udgangspunkt tre forskellige metoder, som du kan gøre brug af:
- Montering af flade dørskinner/dækplader, som helt erstatter det tidligere dørtrin
- Montering af dørtrinsramper, som udligner niveau-forskellen mellem gulv og dørtrin
- Brug af dørtrinsrampe, som ligger henover dørtrinet
Der er fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Samtidigt afhænger valget i høj grad af, om der skal etableres en midlertidig eller permanent løsning.
Skal du vælge en dørtrinsrampe eller dørskinne?
Det første valg du skal træffe er, om du ønsker en dørtrinsrampe eller en dørskinne. Dørtrinsramper fås normalt i to udgaver. Den ene er en rampe i gummi eller aluminium, som skal ligges på hver side af dørtrinet. Derfor skal du altså bruge to styk per dørtrin.
Gummi-ramper kræver ingen synderlig montering – de kan enten blot ligge løst, eller sættes fast med tape. Nogle modeller har en lim-strimmel ved levering, og ellers kan dobeltklæbende tape fint bruges. Fordelen ved dørtrinsramper i gummi er primært prisen – de starter normalt ved 250 kr. per styk. Bemærk dog, at der normalt skal bruges to per dørtrin.
Aluminiums-rampen derimod giver en mere stabil løsning. Den kræver, at du sætter to skruer ind i dørtrinet, som den efterfølgende ”glider” nedover. Derfor er monteringen altså lidt mere omfangsrig end ved en dørtrinsrampe i gummi, men til gengæld ligger rampen godt og solidt fast.
Endvidere er der muligheden for, at bruge en dørskinne. En dørskinne – af og til også kaldet en dækplade – er normalt et fladt dørtrin i aluminium. Dørskinner kræver, at du helt fjerner de gamle dørtrin. Der lægges så en dækplade henover, så du får en helt plan overflade. Dørskinner vil i mange tilfælde være den anbefalelsesværdige løsning – men også den mest krævende. Det kan være et forholdsvist stort arbejde at lave en pæn afmontering af de gamle dørtrin, og bagefter skal dækpladerne monteres.
Til gengæld er det umiddelbart det bedste hjælpemiddel, da du helt fjerner forhindringen mellem rummene i huset. Med dørskinner vil det være væsentligt lettere at komme fra rum til rum med rollator, end det vil være tilfældet med dørtrinsramper.
Endeligt kan man få dørtrinsramper, som ligger henover dørtrinnet. Det medfører imidlertid, at døren ikke kan lukkes. Den type ramper er praktiske at have med i bilen, men i hjemmet vil de andre skitserede løsninger være et bedre valg.
Hvad er udgifterne til hhv. dørtrinsramper eller dækplader?
Ved dørtrinsramper vil du normalt altid skulle bruge to per dørtrin. Derfor er udgiften – per dørtrin – med dørtrinsramper typisk omkring 5-700 kroner. Til sammenligning er der kun brug for én dækplade per dørtrin, og de koster i omegnen af 350 kroner.
Hvor kan jeg finde mere information om dørtrin som hjælpemiddel?
Ønsker du mere information omkring hvilken løsning du bør vælge, kan du kontakte LivetSomSenior, som forhandler de løsninger, som er beskrevet i denne artikel. Desuden har både Gigtforeningen og Dansk Handicap Forbund lavet en række vejledninger, som hjælper dig til at få et hus velegnet til ældre og dårligt gående.
Skriv et svar