Lav dit eget bordpynt til bryllup
De seneste år er der sket er markant udvikling i den måde vi danskere fejrer vores bryllup på. Danskerne har taget det amerikanske ord: DIY (Do-It-Yourself) til sig og bruger det flittigt til at planlægge deres store dag. For bare et par år tilbage var trenden en helt anden, der blev bestilt dyr bryllupsmenu, flot limousine og brudekjoler til 20.000 kr. Nu vil vi gøre det selv, gøre det billigt og det er der en helt naturlig forklaring på, mener kendt dansk fremtidsforsker og der er da også en del penge at spare ved at lave en del af festartiklerne selv og låne service hos familie og venner.
Du vil hurtigt kunne se hvordan dit bryllup udvikler sig til en personlig fest, når man selv står for at lave en del af pynten til sit bryllup selv. Hele proceduren handler om tålmodighed, planlægning og god tid, men så er det faktisk også muligt at skabe en fest med masser af stemning.
Find et bredt udvalg af bordpynt til bryllup her
Finanskrisen som vi har hørt så meget om de seneste par år, kom som et lyn fra en klar himmel i bryllupsbranchen. Danskerne turde ikke springe ud i et dyrt bryllup, da man ikke vidste om også man havde sit job i morgen. Derfor blev den store trend hurtigt billige bryllupper. Nu var det slut med et bryllup til 100.000 kr. og gæld efter den store dag. Brudekjolen kunne godt købes brugt eller lejes, maden kunne være en buffet eller let anretning og slottet var skiftet ud med et romantisk og afslappet havebryllup. Efter år med velstand kunne man se et tydeligt tegn på den nye trend i 2010. Der skulle spares.
Nye tider giver nye bryllupper
Den store trend har sat sit tydelige spor i en ellers så blomstrene bryllupsindustri. De danske brudepar har sparet den dyre bryllupsplanlægger væk og vil selv stå for invitationer, bordkort og dekorationerne til brylluppet. Ifølge den kendte fremtidsforsker, Rolf Jensen, giver dette mangfoldighed og spændende bryllupper. Bryllupperne er blevet personlige, vi vil kunne snakke sammen med alle gæsterne. Højbordene er skiftet ud med klapstole og en let buffet, derved mødes gæsterne over buffetten og stemningen bliver uformel og ligetil.
Trenden viser også at de gamle takt og tone redskaber er lagt på hylden, talerne er korte og mange danske brudepar frabeder sig sange ved festen. Det handler nu om at skabe et univers og en fest, hvor vi kommer hinanden mere ved, brudeparret skal nå at samtale med alle gæsterne og gæsterne skal ikke føle at de er statister i brudeparrets fest, alle skal være en del af festen. Dette betyder også at de dyre slotte er skiftet ud med forsamlingshusene og et lejet telt i haven, som både gør festen mere let og personlig.
Bryllupsbranchen følger trop
At trenden ændrer sig, gør at bryllupsleverandørerne også må ændre sig for at overleve i en branche hvor konkurrencen er hård. I disse år kan man faktisk spare mange penge på sit bryllup. Designere af brudekjoler var hurtigt ude med nye billige kjoler til under 5000 kr. Resten af branchen fulgte med og tilbyder gør-det-selv løsninger indenfor bordkort, indbydelser og takkekort.
De danske webshops tilbyder i dag pakker hvor du nemt kan producere dit eget bordpynt og hvis du skal følge trenden, skal du også en tur forbi loppemarkedet, for her kan du finde skønne vaser til borddekorationen, service og gammelt kaffestel. For trenden disse år handler om personlighed og for at fortælle hvem man er
Alt tyder på at den nye bryllupstrend vil holde de næste par år, hvor de mangfoldige bryllupper vil blive gennemført som en naturlig måde at fejre kærligheden på.
Skriv et svar