Fængselsstraf eller bøde? Det kan få alvorlige konsekvenser hvis du vælger at overvåge andre på steder hvor det ikke er tilladt. Denne lynguide tager dig igennem nogle af de regler og love der tit bliver overset når der skal overvåges eller aflyttes i områder.
Overvågning i eget hjem – hvad må du?
Lad os sætte et scenarie op. Du har hørt rygter om at der færdes nogle mistænkelige personer i dit nabolag, og du frygter at de har skumle hensigter ved deres ophold i dit område. Du vælger så at sætte et overvågningskamera op, som filmer ud over din indkørsel og fortovet. På den måde har du et godt overblik over hvad der foregår i dit område og ude på vejen. Det må du ikke! Datatilsynets brochure tager dig igennem en masse regler for hvad du må og ikke må, og kommer ind på lovgivning som du kan risikere at støde ind i, hvis du ikke passer på med hvad du overvåger.
Grunden til at du ikke må overvåge fortovet, er at det tæller som et område hvor der er almindelig færdsel. Det er altså med andre ord ikke et område du har råderet over, og derfor må du heller ikke overvåge dette område. Du må derimod godt installere overvågningskamera inde i dit hus og eksempelvis på husets facade, så længe det kun overvåger din egen grund. Nu slipper du også for at skulle rette dig efter persondataloven, da denne frafalder når du kun overvåger din egen private grund.
Du må med andre ord selv bestemme hvad du ønsker at overvåge på din egen grund, så længe billedet ikke viser offentlige arealer med almen færdsel.
Må du opsætte et kamera der tager et billede hvert minut af et offentligt område?
Nej er det korte svar. Det kan eksempelvis være at du har opsat et kamera der tager et billede hvert minut ud over et offentligt område, og uploader dette til din hjemmeside automatisk. Men da der er tale om regelmæssig overvågning som er automatiseret, tæller dette som “tv-overvågning”, og derfor er det ulovligt.
Du må derimod godt tage dit kamera med til f.eks. stranden og tage et billede af stranden og området heromkring – også selvom der kan ses andre mennesker på billedet. Der er altså en hårfin grænse imellem decideret regelmæssig optagelse, og eksempelvis periodisk fotografering eller optagelse.
Er overvågningen nødvendig? (for virksomheder)
Noget, som mange virksomheder misforstår, er reglen om saglighed og proportionalitet. Med andre ord, så skal der være et sagligt grundlag for at overvågningen finder sted, og der skal tydeligt skiltet med at der finder overvågning sted. I særlige tilfælde er det også lovligt for virksomheder at overvåge tilstødende arealer, selvom der er almen færdsel, så længe der er begrundet mistanke og så længe der er grundlag for det. Virksomheder hvor dette kan tillades, er eksempelvis butikker, banker, casinoer og andre steder hvorfra der foregår detailhandel.
Som virksomhedsejer er der mange ting der skal tages i betragtning, og det kan godt betale sig at konsultere en virksomhed med speciale i tv-overvågning og persondataloven, da der ud over selve overvågningen, også stilles krav til præcist hvordan der overvåges og hvordan optagelserne gemmes.
Det er også vigtigt at overvågningen kun anvendes til saglige formål, som rent faktisk har med bekæmpelse af kriminalitet at gøre, eller eksempelvis til overvågning af et produktionsanlæg (hvor det kun er selve anlægget der overvåges).
Overvågning er en varm kartoffel
I dag er debatten om overvågning mere hed end nogensinde før – dels fordi det er blevet nemmere at overvåge end tidligere, men også fordi der fra det offentlige og fra arbejdsgivernes side, har vist sig tendenser hvor man i højere grad end tidligere vælger at mistænkeliggøre borgere og ansatte i højere grad end tidligere, og derfor føler et større behov for at overvåge end før i tiden.
Mange mennesker er i dag utrygge ved den massive overvågning, og flere stoler i dag ikke på at arbejdsgiveren benytter overvågningen til saglige formål.
Det er derfor vigtigt, at du som privatperson eller virksomhedsejer sætter dig grundigt ind i reglerne ved Datatilsynet og sørger for at være grundigt inde i hvordan persondataloven fungerer.
Må jeg videoovervåge mine bede uden for huset, hvis det er til kanten er grunden. Har gentagne gange haft besøg af en person som genere mig. Vedkommende er set inde på grunden af andre. Ved hver besøg har personen kigget ind af vinduer, rusket små nyplantede træer, sparket nyrevet grus fra bede ud på vejen, og knækket grene af træer, trådt hundelorte fra anden hund ud i gruset omkring indenfor vinduerne, hvor ingen opholder sig om natten. Har en stærk formodet mistanke om at det er en enlig politimand som før har gjort mærkværdige ting i byen. En det kommer jeg jo ikke nærmere da jeg mangler det helt afgørende bevis.
Må man sætte kamera op på privat eget p plads der ligger uden for byen den ligger et stykke væk fra privat eget badesø ?