Når et menneske går bort, fordeles hans/hendes værdier og aktiver blandt arvingene. I Danmark er det Skifteretten, der er ansvarlig for, at dødsboet bliver gjort op på den rette måde. Det er helt ligetil, når der eksempelvis er tale om økonomiske midler, der let kan deles op mellem flere arvinger. Det er straks mere kompliceret, hvis den afdøde havde ejerskab i en virksomhed. Når en virksomhedsejer går bort, opstår der nemlig en række juridiske og økonomiske spørgsmål omkring virksomhedens fremtid. Dette gælder både for enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og selskaber. Hvordan virksomheden behandles i dødsboet afhænger af dens ejerstruktur, eventuelle testamenter og de arvingers beslutninger, der overtager boet. I denne artikel gennemgår vi hos Interweb, hvad der sker, når en virksomhed er en del af et dødsbo.
Virksomhedens rolle i dødsboet
En virksomhed anses som en del af afdødes formue og skal derfor inddrages i behandlingen af dødsboet. Virksomhedens skæbne afhænger af flere faktorer, såsom virksomhedens struktur, dens gældsforhold og arvingernes ønsker og muligheder for videreførelse. Herunder kan du blive klogere på, hvad mulighederne er for virksomheder med forskellige ejerforhold:
Enkeltmandsvirksomheder
En enkeltmandsvirksomhed er ikke en selvstændig juridisk enhed, men en del af ejerens personlige økonomi. Når ejeren dør, ophører virksomheden som udgangspunkt automatisk, medmindre arvingerne vælger at videreføre den. Hvis arvingerne ønsker at videreføre virksomheden, kræver det, at de enten:
-
Driver den videre i eget navn
-
Overdrager aktiverne til en ny virksomhed
-
Afvikler virksomheden og sælger aktiverne
Hvis afdøde havde gæld i virksomheden, skal denne også håndteres i dødsboet. Hvis boet er solvent, kan kreditorerne få dækket deres krav, men hvis boet er insolvent, vil gælden som udgangspunkt bortfalde ved bobehandlingen.
Interessentskaber (I/S)
Hvis afdøde ejede en virksomhed sammen med en eller flere partnere i et interessentskab, afhænger virksomhedens fremtid af den eksisterende ejeraftale. Mange interessentskaber har en klausul om, hvad der sker ved en ejers død. I denne klausul er mulighederne typisk:
-
De resterende ejere overtager afdødes andel. Dette sker ofte ved, at ejerne betaler arvingerne en kompensation.
-
Interessentskabet opløses, og aktiverne fordeles mellem parterne.
-
Arvingerne overtager afdødes andel og bliver en del af virksomheden, hvis aftalen tillader det.
Hvis der ikke er en ejeraftale, må arvingerne og de øvrige ejere finde en løsning i fællesskab, eventuelt med bistand fra en dødsbo advokat. Der kan nemt opstå store konflikter om virksomheden og dens overlevelse, hvis der ikke er en aftale på plads, før en ejer går bort. Derfor er det altid en stor fordel, hvis denne ejeraftale laves, inden den bliver nødvendig.
Selskaber (ApS og A/S)
Hvis afdøde ejede anparter i et ApS eller aktier i et A/S, er virksomheden en selvstændig juridisk enhed. I dette tilfælde bliver anparterne eller aktierne en del af dødsboet og kan enten:
-
Overgå til arvingerne, som så overtager ejerskabet
-
Sælges til en ekstern køber
-
Indløses af selskabet, hvis vedtægterne tillader det
Arvingerne kan vælge at drive selskabet videre, men de skal tage højde for, om de har den nødvendige viden og kompetence. Hvis ingen arvinger ønsker at overtage, kan bestyrelsen eller en administrator sælge virksomheden.
Juridiske og skattemæssige aspekter
Når en virksomhed indgår i et dødsbo, skal der tages højde for både juridiske og skattemæssige konsekvenser. Skattemæssigt skal der eksempelvis betales boafgift af virksomhedens værdi, og der kan opstå udfordringer i forbindelse med beskatning af eventuelle avancer ved salg eller overdragelse af virksomheden. Dette kan særligt være en problematik, hvis virksomheden har væsentlige aktiver eller en betydelig goodwill, som skal værdiansættes korrekt.
For selskaber kan det være relevant at overveje generationsskifte, hvor virksomheden overgår til arvinger på en skattemæssigt fordelagtig måde. Dette kræver ofte en langsigtet planlægning, da manglende forberedelse kan resultere i en højere skattebyrde eller en uhensigtsmæssig likviditetsbelastning for arvingerne. Hvis generationsskiftet ikke er planlagt inden ejerens død, kan det blive en bekostelig proces, der involverer både selskabsretlige og skatteretlige problemstillinger.
Hvad kan man gøre for at sikre en smidig overgang?
For virksomhedsejere kan det være en fordel at tage stilling til virksomhedens fremtid, inden det bliver aktuelt. Dette kan gøres ved at:
-
Udarbejde en ejeraftale, hvis virksomheden har flere ejere.
-
Oprette et eller flere testamenter, der præciserer, hvem der skal arve virksomheden.
-
Planlægge et generationsskifte i god tid for at minimere skattemæssige konsekvenser.
Ved at tage disse skridt kan man sikre, at virksomheden enten kan fortsætte eller afvikles på en ordentlig måde, uden at arvingerne står med en uhåndterbar situation. I denne proces er det en stor fordel at gøre brug af en erfaren dødsbo advokat, der kan gøre processen lettere. Denne advokat kan hjælpe med udformningen af de nødvendige dokumenter og rådgive, så man undgå de mest typiske faldgruber. Når en virksomhedsejer går bort, bliver virksomheden en del af dødsboet. Hvad der sker med den, afhænger af dens ejerstruktur, gældssituation og arvingernes beslutninger. Det er derfor vigtigt at have en plan for virksomhedens fremtid, så overgangen bliver så gnidningsfri som muligt – både juridisk og økonomisk.
Vil du have flere gode råd og vigtig information til ledelsen af din virksomhed lige her på Interweb? I denne artikel kan du lære om de vigtigste overvejelser, hvis din virksomhed gerne vil finansiere fast ejendom.
Skriv et svar